Lørdag 30. august 2008
Café Fawlty Cirkus - et refugium i festugen

Café Fawlty Cirkus byder fra kl. 13 til 2 om natten velkommen til alle, der ikke har købt billet til noget andet. En forrykt version af badehotellet Fawlty Towers og Monty Python’s Flying Circus kombinerer stort anlagte begivenheder og små, diskrete morsomheder.
Humor i hverdagen

Rune green
- en peptalk om humor til dagligdags brug (i samarbejde med Nyt Potentiale).
Mere humor i hverdagen er en udfordring for enhver, der render rundt med problemer i dagligdagen. Men hvordan bliver man endnu bedre til at være humoristisk? Det er måske ikke lige nemt for alle, men i denne peptalk om "Humor for begyndere - og let øvede" åbner Rune Green op for humoristens værktøjskasse
Dagens dyst i gakkede gangarter

Meld dit hold til årtiets mesterskab!
Sted: Teatergaden foran Århus Teater
Hver dag dyster mindst to hold med hinanden – med det formål at sprede et tolerancens budskab om, at der er mange måder at nå frem på.
Vi har inviteret byens kulturinstitutioner og foreningsliv til at gå gakket mod hinanden på den 25 meter lange bane. Spontangængere er velkomne til gå deres egen gangart – og blive nomineret til de officielle mesterskaber.
Restaurantshow

Hver aften byder John Cleese Festivalen på god mad med forstyrrende underholdning og et menukort direkte fra Cleese-universet (sorry, we are out of waldorfs).
Restaurantshow byder i spredt orden på close-up tryllerier ved bordene, teatertjenere, en mand på risten og en møgirriterende levende jukeboks.
Eddie Murphy og Steve Martin i comedy fight club
Simon Talbot og de bedste af drengene fra Comedy Fight Club kaster sig lørdag ud i en verdenspremiere:
International Homage - en stand-in stand-up for Cleese. Det er aldrig set før i dansk stand-up; et kopi-band af stand-up’ere, der for en aften kopierer deres idoler, de største stjerner inden for stand-up’en.
Anders Stjernholm, Simon Kold, Rasmus Olsen, Simon Talbot og aftenens vært, Thomas Warberg, har valgt hver deres amerikanske komiker og gøre deres materiale til deres eget.
Natkabaret - komik-jam med byens komikere

N.P. Henriksen
NatKabaret med stand-up og play-up: med bl.a. Henrik Bruhn og N.P. Henriksen og Anders Bonde
Plus risiko for trylleri, gas og komiske surpriser.
Vært: Jan Svarrer
Monty Python og de skøre riddere

En Monty Python-klassiker. Kong Arthur og hans riddere skal finde Den Hellige gral. Desværre har der været store nedskæringer i kongeriget, hestene er blevet sparet væk, og derfor må ridderne nøjes med at lade som om, de rider til lyden af sammentapede kokosnødder. På vej til Den Hellige Gral møder ridderne den uforskammede franskmand, "Ni" -ridderne, det sorte "Arrgh" -bæst og den modige sorte ridder, der bliver ved at kæmpe, selvom han kun har hovedet tilbage.
