Humor i hverdagen

- en peptalk om humor til dagligdags brug (i samarbejde med Nyt Potentiale).

Mere humor i hverdagen er en udfordring for enhver, der render rundt med problemer i dagligdagen. Men hvordan bliver man endnu bedre til at være humoristisk? Det er måske ikke lige nemt for alle, men i denne peptalk om "Humor for begyndere - og let øvede" åbner Rune Green op for humoristens værktøjskasse

Peptalken er både underholdende og informativ, og ved hjælp af morsomme eksempler giver Rune Green tilhørerne kendskab til humorens virkemidler. Han giver konkrete redskaber og inspiration til, hvordan man kan bruge humor til at håndtere de store og små frustrationer i dagligdagen og ikke mindst på arbejdspladsen.

Hvis du kan lære at se det sjove i din dagligdag, så kan du også lære at tænke kreativt. Du kan blive bedre til at vende en situation "på hovedet" og se den fra nye spændende vinkler. Det kan give ny energi til at løse de problemer, der opstår på din vej, mens du oven i købet gør det med et smil på læben.

Rune Green er en morsom og begavet humorist og foredragsholder, der bruger sin egen lune og skarpe humor til at fortælle om humor. Med stor selvironi, skarpe observationer og udgangspunkt i sine mange års erfaring som humorist, instruktør, tekstforfatter, festivalarrangør, PR- og markedsføringsmand – og ikke mindst som historiefortæller, komiker og entertainer - inspirerer han til at bruge mere humor i hverdagen.

Silly Walk