Midnatsmovie

– en kavalkade med Cleese-film, du absolut må se.

Natten slutter med en åben bar, hvor alle efter behov kan slå sig ned ved café-bordene i Fawlty Cirkus og se nattens film – eller hygge sig i baren i Café Fawlty. Eller gå på opdagelse i stedets pythonske univers med Åbent Åndværksted, kunstudstillinger og leg og spil.

Midnatsmovie:

How to irritate people

Pris: 20.-

Forløberen for Monty Python's Flying Circus i form af en serie sketches under fællestitlen 'How to irritate people' udført af bl.a. John Cleese, Michael Palin og Graham Chapman. Var oprindelig tiltænkt amerikansk tv som en introduktion til britisk humor og blev sendt første gang 21. januar 1969.

Midnatsmovie:

Monty Python og de skøre riddere

Pris: 20.-

En Monty Python-klassiker. Kong Arthur og hans riddere skal finde Den Hellige gral. Desværre har der været store nedskæringer i kongeriget, hestene er blevet sparet væk, og derfor må ridderne nøjes med at lade som om, de rider til lyden af sammentapede kokosnødder. På vej til Den Hellige Gral møder ridderne den uforskammede franskmand, "Ni" -ridderne, det sorte "Arrgh" -bæst og den modige sorte ridder, der bliver ved at kæmpe, selvom han kun har hovedet tilbage.

Midnatsmovie:

Life of Brian – et Herrens liv

Pris: 20.-

”Life of Brian ­ et Herrens Liv” fortæller historien om Brian Cohen der fødes samme nat og på den samme gade som Jesus. De tre vise mænd går imidlertid forkert, og træder ind i Brians stald. Resten af sit liv må Brian leve med at blive dyrket som en Messias, selvom han altid står i skyggen af den der anden fyr fra Galilæa.

Midnatsmovie:

A Fish Called Wanda

Pris: 20.-

”Fisken de kaldte Wanda” handler om advokat Archie (John Cleese), der lever i et ægteskabeligt og juridisk trummerum, da Wanda og Otto kommer til London for sammen med Ken og George at begå et diamantrøveri. Det hele går galt, også for Georges advokat Archie.

Midnatsmovie:

Monty Python’s Fliegender Zirkus

Pris: 20.-

Tysk er trendy, og Berlin ist arm, aber sexy. Så hvorfor ikke se Monty Python - på tysk. Vi viser to særudgaver af Monty Python's Flying Circus produceret af den tyske tv-station WDR i 1971-72. Og de er selvfølgelig morsomst, hvis man ikke forstår sproget...

Midnatsmovie:

Clockwise - Kuk i timeplanen

Pris: 20.-
Flyttet!
Sted: Cafeens ønskebio. Tid: Som du ønsker!

John Cleese er Brian Simpson, en engelsk rektor med hang til perfektionisme og ure. Beundret for sin ordenssans og timing udses han til at være ordførende på den nationale rektor-konference. Dette skal værer hans store dag! Men det umulige sker - han kommer for sent til toget!

Midnatsmovie:

Bidske bæster

Pris: 20.-
Flyttet!
Sted: Cafeens ønskebio. Tid: Som du ønsker!

En film om moderne management. Den skrubelløse mediemagnat Rod køber Marwood Zoologiske Have og er fast besluttet på at gøre købet til en indbringende forretning: Ud med de bløde krammedyr og ind med de bidske bæster. Havens direktør, Rollo Lee (John Cleese), gør hvad han kan ­ men en moderne manager, det er han ikke.

Læs mere: Bidske bæster
Midnatsmovie:

Ønskebio

Pris: 20.-
Flyttet!
Sted: Cafeens ønskebio. Tid: Som du ønsker!

John Cleese Society of Århus & Omegn skal ikke bestemme det hele. Fredag aften er det publikums tur ­ og alle titler er i spil. Kom ned i løbet af ugen og skriv en ønskeseddel. En nummerpige vælger ud blandt de mange forslag og tjekker de heldigt med 'Kontoret for andre folks copyright', før vi trykker på on.

Læs mere: Ønskebio
Midnatsmovie:

The Rutles

Pris: 20.-
Flyttet!
Sted: Cafeens ønskebio. Tid: Som du ønsker!

Monty Pythons bedste sanger er Eric Idle, og the Rutles er hans parodi på The Beatles (All You Need Is Cash). Filmen spiller hele vejen på de unge beatles-drenges karriere ­ og med spiller selv George Harrison (I en birolle som tv-reporter),­ mens eks-Beach Boy Rikki Fataar spiller Harrison-figuren Stig O'Hara. Selv spiller Eric Idle selvfølgelig sin helt egen version af Paul McCartney.

Læs mere: The Rutles
Silly Walk