Verdens største Cleese Festival

- Stand-up for Cleese - dengang i 1998
Festivalen udspiller sig hver dag i Århus Festuge 2008 - fra 29. august til 7. september, fra kl. 17 om eftermiddagen til efter kl. 2 om natten.
Komikkens omdrejningspunkt er Cafe Fawlty Python Cirkus i Studenterhuset i den gamle Toldbod i Nordhavnsgade 1.
Cafe Fawlty Python Cirkus er en 265 kvadratmeter ombygget version af badehotellet Fawlty Towers og Monty Python’s Flying Cirkus, der kombinerer stort anlagte begivenheder og små, diskrete morsomheder:
- Midnatskabaret med byens komikere
- Cafe med Elghoved
- Permanent "How to irritate people-workshop"
- Romerske dørmænd
- Restaurantshow med menukort direkte fra Cleese-universet
- Stand-up for Cleese
- Film-kavalkade med kult-fremvisninger
De daglige konkurrencer i gakkede gangarter finder sted hver dag kl. 17 i Teatergaden ved Domkirken.
