Daglige konkurrencer i gakkede gangarter

- Gakket - også i 1998
John Cleese-Festivalen er for alvor ved at komme på benene:
Omegns-mesterskaber i GAKKEDE GANGARTER
John Cleese Society of Århus & Omegn inviterer til Omegns-mesterskaberne i GAKKEDE GANGARTER (godkendt af Ministry for Silly Walks):
- Konkurrencerne finder sted hver dag klokken 17 i Teatergaden ved Domkirken
- To eller flere hold konkurrer hver dag om en vandrepokal og en for- eller bagtropsplads i finalen
- Dommeren sikrer sig overblikket fra tennisdommerstol og er således højeste instans, hvis afgørelser kun anfægtes af publikums begejstring og linievogternes
- Kun de modigste af byens foreninger, kultur- og uddannelsesinstitutioner stiller med hver et hold
- Et hold er på min. 4 pers. og op til så mange som muligt. Holdene opfinder suverænt deres egne gakkede gangarter, evt. iklædt et dertil passende kostume
- Spontangængere har adgang til at udfordre dommeren om en plads i de officielle mesterskaber og den afsluttende parade
- Hele seancen tager i alt en halv time max.
- Musikken leveres af en række frivillige musikere, vi arbejder på blandt andre spejdere med århusianske sækkepiber, Politiets Bigband og Python Jam.
Konkurrencerne slutter med den store paraden under finalen lørdag den 7. september.
Se tv-indslag fra TV2 Østjylland fra festivalen i 1998.
Skriv en mail til Lars Møller for at melde et hold til Omegns-mesterskaber i GAKKEDE GANGARTER – eller find mailadresse og telefonnummer her.
Snak til højre og venstre om mesterskaberne, det kunne jo være at jeres nabo var skabsgakket.
Efter hver konkurrence inviteres publikum for egen regning og risiko på middag med restaurantshow i Cafe Fawlty Python Cirkus, der ligger lige rundt om hjørnet i Studenterhuset i den gamle Toldbod, Nordhavnsgade 1.
