Mission, Vision og Værdier

MISSION
Formålet med John Cleese Society of Århus & Omegn er mere at have det sjovt end at få kloden på ret spor igen. Men det hænger selvfølgelig sammen, og selvom vi har mange skøre ideer, kan vi godt bruge et par stykker mere. Vi er iværksættere af humor, en kreativ gør-det-selv forening, der kun rykker i kraft af medlemmernes initiativer. Vi holder for eksempel ikke møder.

VISION
John Cleese Society of Århus & Omegn er en non-profit organisation med et almenunyttigt formål. Giver selskabets aktiviteter på forunderlig vis overskud, bliver midlerne låst fast i "Fondskontoen til fremstilling af en John Cleese Aerostat (varmluftsballon)".I den vil vi så svæve hen over by og land, og næsten helt sikkert udløse et smil til den, der kikker op!

VÆRDIER
NB! Alt samarbejde bygger på sekvensen i filmen »Life of Brian - Et Herrens liv«, hvor den ufrivillige Jesus-figur, Brian, forsøger at fraskrive sig sin tilhængerskare uden for moderens sovekammervindue:
    Brian: »You are all individuals.«
    Massen i kor: »Yes, we are all individuals.«
    Brian: »You are all different.«
    Massen i kor: »Yes, we are all different!«
    Hin enkelte: »I'm not!«

Silly Walk