Camilla
Cleese i sin fars fodspor
Den legendariske komiker, John Cleese,
fortæller i et eksklusivt interview om sit tætte samarbejde med sin 25-årige
datter, Camilla Cleese.
Af Henriette
Amalie Würtz
”Camilla
får de mest bizarre ideer,” konstaterer John Cleese tørt.
Og salen
i Tivoli Teatret genlyder denne onsdag aften af latter fra de ca. 70 medlemmer
af John Cleese Society of Århus & Omegn.
Far og datter
Ifølge
John Cleese arbejder han og Camilla fantastisk godt sammen på deres ’latterlige’
projekter. De supplerer hinanden, for Camilla er som nævnt fuld af vilde ideer,
og John er god til at sætte dem ind i den rigtige sammenhæng. Hver dag mødes de
to til en ’chat’ midt på formiddagen, og det kommer der rigtig mange skøre
ideer ud af.
Musical uden sang
De to
har for eksempel netop omskrevet filmsuccesen A Fish called Wanda
til en musical – men selvfølgelig med et minimum af sang og musik. For som John
Cleese udtrykker det:
”Der er
for meget sang, dans og musik i musicals.”
Musicalen
A Fish Called Wanda, der endnu mangler den helt rigtige
instruktør, rummer derfor 15 sange af blot ét minuts varighed og ingen dans.
Fremtidens Cleese(r)
Og med
Camillas talent for vilde ideer er der en reel chance for, at fans af netop den
helt særlige, ’cleesiske’ humor i mange, mange år
fremover kan grine af både gamle og ikke mindst nye, bizarre indfald fra
familien Cleese. Mon ikke den skøre forening John Cleese Society of Århus &
Omegn, der stod for arrangementet, kommer til at starte en
datter-afdeling?
|
John Cleese Society of Århus & Omegn •
en utraditionel forening for fans af
John Cleese •
stiftet af journalist Lars Møller
m.fl. i 1991 •
John Cleese Festival 1998 & 2008 •
live interview om humor med John
Cleese – for medlemmer (29. september 2010) |